Den anden dag begyndte kl. 10 om morgenen. Efter et kort møde blev Lærke eskorteret til en af de dårligst stillede skoler. Hun fik at vide, at det var en skole for fattige børn. Der var ingen specifik skoleuniform, men det var hvad forældrene havde råd til. Det var én stor hal lavet af mudder. Klasserne er adskilt af sække, der fungerer som gardiner. Eleverne, der delte skrivebordene, var glade for at se hende.

Lærke benyttede lejligheden til at undervise i venskab. De lyttede opmærksomt. To timer senere var det tid til at lege. Hun brugte sine rekvisitter til at vise den praktiske gennemførelse af teorien i undervisningen. En af rekvisitterne var et reb. Det var ret tung, og medbragt fra Danmark. De spillede gladeligt et spil fra Danmark kaldet Kluddermutter, et spil om teamwork og tovtrækning.

Frokosttid! Lærke og resten gik til deres sædvanlige kibandaski (de fleste af Nairobis forstæder har vibandas (kiosker), der sælger mad til tilfældige arbejdere. Singular for vibandas er kibanda, men sheng-elskerne kalder det kibandaski).

Efter at have nydt deres måltider gik de til en skole i nærheden af hovedkvarteret. Hun underviste igen om venskab. Denne gruppe af elever var interesseret i at vide noget om hendes land, Danmark! Hun svarede gerne på deres spørgsmål.

Det markerede afslutningen på dagen. Igen i tårer takkede hun holdet for endnu en stor dag i hendes liv. De kunne mærke det.