Afskedsfest

Alt, hvad der har en begyndelse, har også en slutning. Alt det, der startede godt, endte så godt, at Lærke græd igen! Vi skabte et miljø, hvor afskeden ville være mere mindeværdig. Lærkes afskedsfest.

Festen var planlagt til at begynde kl. 14.00. Hele holdet fra Mathare blev imidlertid forsinket. De havde en forestilling senere samme aften. Vi undskyldte dem derfor, fordi de sandsynligvis var ved at øve sig. Jeg var lidt glad for, at de havde forsinket det. Det gav mig en frist med min kokkerering.

Jeg tilberedte en række forskellige retter, hvoraf en af dem var de lækre gulerods-chapatis. (Østafrikanske pandekager) Lærke var så glad for dem, at hun bad om en opskrift. De fleste afrikanere bruger ikke opskrifter. Jeg er som de fleste afrikanere. Jeg var taknemmelig for den hjælp, jeg fik fra Umoja Calabash-truppen. “Selvbetjening!” Morten råbte. Der var straks en kø. Glad snak, glødende øjne, savlende munde og små dansefester fra dem, der allerede havde tjent.

Da alle havde spist til deres fulde tilfredshed, samledes vi for at synge en traditionel Luhya-sang for Lærke. Det er en lovsang, der synges til en smuk, men pligtopfyldende ung dame.

“Mit navn er Pax Washika. Jeg er MBA.” Fniser

“Gift, men ledig!” (Married But Available) Brølende latter fyldte rummet.

Dominique holdt derefter korte taler og bemærkninger, der var rettet mod eller relateret til Lærke.

Efter talerne takkede Lærke holdet. I hendes tale roste jeg de gode arrangementer, som Morten og jeg havde lavet, og jeg modtog vores gode ønsker og følelser for os alle sammen. Hun må have haft blandede følelser, mens hun holdt talen. Hun var glad, fordi hun var ved at afslutte sin frivillige periode med succes, og hun var også ked af at blive adskilt fra det hold, i hvis skød hun havde fået undervisning og træning af sin krop og sjæl. For hende var frivilligt arbejde en legemliggørelse af viden og læring, hvis hellige atmosfære altid ville være en del af hendes minder. Efter hendes mening var dette ikke blot en mulighed for at arbejde frivilligt og formidle viden, men også en chance for at skabe meningsfulde forbindelser med hele holdet, som hun kalder sin familie.
“Jeg elsker jer.” –“Jeg elsker jer alle sammen”, sluttede hun sin tale.